Sognedegnen Niels Gregersen levede i Skorup sogn i midten af 1600-tallet. Han var død før 1683 da han dette år omtales som salig i forbindelse med at sønnen, sognedegn i Skorup Gregers Nielsen Degn, stævnes for faderens gæld til sognepræsten.
Der kendes mindst 5 børn af Niels Gregersen, hvoraf de ældste må antages at være født i 1650’erne. Han har formentlig været gift med en Nielsdatter da hans næstældste søn hed Niels.
Der kendes efterkommere efter 3 af børnene, nemlig datter Inger Nielsdatter, samt sønnerne Gregers Nielsen Degn og Niels Nielsen Degn. De 3 linjer kaldes her for hhv. A, B og C.
Foruden disse tre børn kendes døtrene Maren og Bodil Nielsdatter, men deres skæbne kendes ikke, idet de ikke ses gift i Skorups kirkebog. Eventuelt kan yderlige forskning i de nærtliggende sognes kirkebøger kaste lys dette.
SLÆGTSMAGASINET har flere steder omtalt nogle Niels Gregersens kendte efterkommere, ikke mindst Jørgen Leth, Ole Pingel, og Adolf Riis-Magnussen. Her udover kan nævnes Karen Hækkerup, Camilla Miehe-Renard, Huxi Bach, Joakim Garff og formentlig Morten Bødskov.
Se også her:
Film-pionererne.
Modstandsbevægelsens modpoler.
Organister og komponister.
To designerdynastier.
Hammel-borgmestre var beslægtede.
Der kan nævnes mange flere kendte efterkommer, og her på SLÆGTSMAGASINET vil der løbende komme yderligere materiale om dem.
Fordelt på linjerne A, B og C har SLÆGTSMAGASINET kendskab til følgende kendte efterkommere:
A: