The Royal Descent of 900 immigrants

The Royal Descents of 900 immigrants

Tilbage i 2018 udkom den amerikanske slægtsforsker Gary Boyd Roberts med 2-bindsværket, The Royal Descent of 900 immigrants to the American Colonies, Quebec or the United States. Værket består af over 900 slægtslinjer fra Europas kongehuse til personer, der anses for at være immigreret til – eller i hvert fald har været fastboende i det, der nu er USA. Værket er i modsætning til de fleste andre af Gary Boyd Roberts publikationer, udgivet på forlaget Genealogical Publishing Company i Baltimore. Gary Boyd Roberts (f. 1943) har i en langt årrække arbejdet for eller været tilknyttet NEHGS (New England Historic Genealogical Society i Boston), men er nu pensioneret. RD 900 kaldes bogen i kortform og er en opfølger til tidligere udgaver med hhv. 500 og 600 slægtslinjer.

Det royale udgangspunkt går fra kongelige i det 20. århundrede til kongelige tilbage i det 10. århundrede, så der er klart nogle af de over 900 immigranter, der er mere ”royale” end andre. Alle slægtslinjer er minimalistiske i forhold til årstal og anden information om tid og sted. Det er – med få undtagelser – kun det royale udgangspunkt og immigranten, der forsynet med årstal. Hver generation er angivet med ægtefælle, hvis denne er kendt. Ved mange af slægtslinjerne, er der henvisning til ægtefælles eventuelle royale afstamning, hvis denne fremgår andet steds i værket, så der er nogle slægtslinjer, hvor der er mere end én royal afstamning. For eksempel kan man tage en slægtslinje som findes på side 715 i bind 1, der går fra William I the Lion, King of Scotland, d. 1214, til generation 25 som er den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt. Han er ikke immigrant, og hans navn er ikke fremhævet med fed skrift. Fra generation 19 i samme slægtslinje er der så vist en række til generation 28 og 29 som er præsidenterne George H. W. Bush og George W. Bush – der heller ikke er fremhævet med fed. Fra generation 11 – via ældgamle engelske adelsslægter som Willoughby, Boteler, Lovett, Cave og Newdigate, er der vist en slægtslinje til immigranten Ralph Izard, der omkring 1680 udvandrede fra England til kolonien Carolina (senere delt i South og North Carolina). Ved f.eks. både generation 11, 14, 15 og 16 er der angivet supplerende slægtsoplysninger for ægtefællen med udtrykket SETH (See Elsewhere in This Volume) – med andre ord er der yderligere royale linjer eller slægtslinjer, der MÅSKE har royale rødder! I øvrigt findes nævnte immigrant Ralph Izard på anetavlen for den danske statsminister Otto Liebe (1860-1929), se her.

For danske læsere kan det endvidere være af interess at værket også indeholderogså slægtslinjer fra skandinaviske konger, f.eks. Christian IV (og fra søsteren Anne gift med James I af England), Frederik III, og sågar Valdemar II, samt de svenske konger Charles IX og Eric XIV. Blandt de såkaldte immigranter kan man i øvrigt også finde den kontroversielle mordmistænkte dansk-amerikaner Claus von Bülow – der netop har sin slægtslinje fra Valdemar II. Der er i det hele taget ganske meget Hollywood blandt de behandlede immigranter.

De første næsten 200 sider af værkets første bind er viet til forord, anerkendelse af de anvendte kilder og deres forfattere, samt en lang introduktion, hvor der i en række tillæg bliver diskuteret forskellige områder og problemstillinger i selve forskningen og dens resultater – ikke mindst resultater af forskningen siden bogens 2 forgængere. Introduktion er ganske interessant læsning i sig selv. Roberts omtaler bl.a. den forskning han selv har lavet gennem i en lang række år i forhold til en bestemt slægtsgruppe af engelske middelalder-adelsslægter – den såkaldte ”The Mowbray Connection” og deres forbindelser til hinanden og til kongehuset. En anden slægtsforbindelse, der også fremhæves er ægteskabet mellem den spanske adelskvinde Sancha de Ayala og den engelske adelsmand Walter Blount. Det er ikke lykkedes med sikkerhed at påvise en royal afstamning til Sancha, men hun er et eksempel på et eksotisk, genetisk input i middelalderens engelske aristokrati. Ovennævnte Ralph Izard er også en efterkommer af Sancha de Ayala.

Værket har i bind 2 et næsten 600 sider langt navneregister, hvilket også er uundværligt i et opslagsværk som dette. Litteraturhenvisningerne findes efter hver slægtslinje, men med nogle forkortelser. Disse forkortelser forklares først i et afsnit bagerst, hvor der en litterturfortegnelse.

RD 900 er et spændende værk, og som indeholder meget af den nyeste forskning i ”royale” slægtslinjer og de såkaldte ”gateway-ancestors” – forfædte, der giver os almindelige slægtsforskere adgang til aner blandt middelalderens adel og konger.

Når man som os hos SLÆGTSMAGASINET interesserer sig for kendte og berømte menneskers slægtsforbindelser, er der ganske meget spændende stof at hente. For alle øvrige kan værket give god indsigt i forskning de nævnte ”gateway-ancestors” – om ikke andet så give god inspiration til publicering af egen forskning.

Bogen er helt uden illustrationer, hvilket kan virke kedeligt på nogle, og det kan diskuteres om udvidelsen fra 600 immigranter til 900 immigranter har gjort værket bedre, selv om opdateringer og inddragelse af den nyeste forskning meget ofte er både godt og nødvendigt. SLÆGTSMAGASINET hilser denne udgivelse særdeles velkommen, og sender en tak til Gary Boyd Roberts og hans kollegaer for deres store arbejde.