Uddrag af anetavle for filmpioneren Rasmus Bjerregaard

Uddrag af anetavle for filmpioneren Rasmus Bjerregaard

Tilføjelser og rettelser modtages gerne.

Rasmus Bjerregaard var fætter til komponisten Adolf Riis-Magnussen, se denne.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Rasmus Bjerregaard via anerne nr. 440-441, sognedegnen i Skorup, Niels Gregersen og hans (ukendte) hustru, har slægtskab med en anden af dansk films pionerer, nemlig den århusianske fotograf, filmproducer og biografentreprenør, Thomas Sørensen Hermansen (1867-1930).

Anetavle for farvefilmspioneren Rasmus Bjerregaard

Proband
Rasmus Bjerregaard Jokumsen/Jochumsen, født d. 24/7 1882 i Ørsted sogn. Han døde d. 28/10 1917 på Frederiksberg (godthåbs kirke). Han blev konfirmeret d. 4/10 1896 i Randers (bopæl Jordsmonnet 3). Han tager ophold i København i 1902. Han blev d. 29/5 1906 i København (Brorsons sogn) gift med pigen Dagmar Antoinetta Alexandra Erlandsson, født d. 17/2 1881 i Sveddala, Sverige, som datter af stenhugger Jöns Erlandsson og hustru Augusta Friderika Kellen.

Rasmus Bjerregaard Jokumsen var uddannet fotograf og boede ved vielsen på H.C. Ørstedsvej 45, 2. Familien flyttede sidst på året 1907 til Kalkbrænderigade 19. I 1910 flyttede familien fra Amagerbrogade 142 til Amager Boulevard 2, hvorfra der flyttes i 1914. I FT-1911 nævnes Rasmus Bjerregaard som ”Teknisk leder” hos Continental Films Compagni, der har adresse på Langebrogade 6.

Fra i hvert fald 1905 arbejdede han som filmfotograf for Nordisk Films grundlægger, Ole Olsen, der havde sin biograf på Vimmelskaftet. Efterhånden blev han teknisk ansvarlig og begyndte så småt at eksperimentere med farvefilm. Han brød omkring 1907/1908 med Ole Olsen, og blev teknisk direktør for Continental Films Compagni. Rasmus Bjerregaard og Continental Films Compagni fik omkring 1911 patent på en metode til at fremstille film ”i naturlige farver”. På trods af samarbejde med virksomheden Carl Zeiss blev patentet aldring rigtig til virkelighed. Efter 1914 tabes sporet af Rasmus Bjerregaard. Rasmus havde to sønner: Erland Bjerregaard Jokumsen, født d. 12/4 1907 på H. C. Ørstedsvej (døbt d. 16/6 i Brorsons kirke) og August Bjerregaard Jochumsen, født d. 6/11 1909 i København. Han får mellem 1955 og ca. 1978 udstedt flere patenter på opfindelser til plastindustrien. Vist fader til Hans Bjerregaard Jokumsen, der også er med i et af patenterne.

Forældrene
2-3. Rasmus Bjerregaard Jokumsen, født d. 3/11 1858 i Koed sogn (døbt d. 14/12). Død d. 8/6 1928 i København (begravet d. 13/6 i krematoriet, Sions sogn). Tømrer og snedker. Han blev gift d. 25/10 1881 i Ørsted sogn med Ane Marie Magnussen, født d. 21/5 1858 i Ørsted (døbt d. 12/9). Død d. 25/7 1938 i København, Strandvejen 123, ”Ensomme Gamles Værn”, Sions sogn (begravet d. 29/7, Bispebjerg krematiorium).
Ane Marie fik ved navnebevis af 22/8 1936 navneforandring til Bjerngaard. Efter vielsen opholder familien sig i Ørsted, men flytter derefter til Hjørring, hvor de 1890 findes i Skolegade. Familien flytter mellem 1893 og  1895 til Randers. Adressen er 1895 på Jordsmonnet 3 i Randers. I 1897 bor familien Staldgaardsgade 5, 1898 bor de i Baggade 5, og i 1907 bor de i Søndergade 1. Omkring 1909 flytter familien til København, hvor de bosætter sig i Wildersgade 37. Både Rasmus og et par af døtrene arbejder derefter for Continentel Films Compagni, som sønnen Rasmus Bjerregaard er dybt involveret i. Derefter (1/5 1912) bor de i Hannovergade 10 og i 1913 bor de på Amager Boulevard 2. Samme år d. 1/11 flytter familien til Njalsgade 57. Den 1/11 1914 udtræder familien af 4 kreds (Amager). Ved folketællingen 1916 boede Ane Marie hos broderen Eliot i Ringsted i Dagmarsgade 49. Hun betegnes som gift, ikke som enke, men det ser ikke ud til at hun er midletidigt boende. Parret havde 7 børn, 6 piger og sønnen Rasmus. Ved Rasmus Bjerregaard Jokumsens død boede de på Strandvejen 123, hvor også Ane Marie bor i 1930 som ”Pensionær” og ”Aldersrentenyder”.

Bedsteforældre
4-5. Jochum Rasmussen, født 1825 i Koed sogn (døbt d. 3/11). Han nævnes som husmand, tømrer og glarmester og  han blev d. 11/10 1851 i Koed sogn gift med Maren Sørensdatter, der blev født ca. 1826 i Koed sogn.

6-7. Niels Carl Magnussen, født d. 6/10 1824 i Randers. Død d. 5/3 1921 i Ørsted sogn. Drejermester. Han blev d. 29/12 1848 i Rud sogn, Galten hrd., Randers amt, gift med Mariane Laursdatter, født d. 20/11 1827 i Spørring, Århus amt. Hun døde d. 27/8 1894 i Ørsted (begr. d. 2/9). Niels Carl fulgte med moderen til Ørsted i 1827. I 1840 var han lærling hos kunstdrejermester Sønderhausen i Randers og i 1845 var han lærling hos morbroderen, drejermester Søren Sørensen Melgaard i Skive. Efter nogle år i Rud sogn vendte familien tilbage til hans hjemsogn, Ørsted, hvor Niels Carl Magnussen nedsatte sig som drejermester. Der var 12 børn i ægteskabet.

Oldeforældre
8-9. Rasmus Sørensen Bjerregaard, født ca. 1789 i Koed sogn (døbt d. 10/1 1790). Han blev d. 2/6 1821 i Koed gift gang med Lene (Kathrine) Jochumsdatter, født ca. 1796 i Marie Magdalene sogn. Død d. 23/11 1847 af ”brysttærring” (begr. d. 1/12, 49 år). Rasmus Bjerregaard var gårdmand i Koed by og sogn.

10-11. Søren Johnsen, født ca. 1791 i Thøstrup sogn. Han var gift med Hedvig/Helle Jensdatter, født ca. 1791 i Nimtofte/Gjesing sogn. Søren Johnsen var gårdmand i Bjerregården i Koed sogn.

12-13. Magnus Nathansen, født d. 6/4 1793 i Fredericia. Han døde d. 27/8 1857 i Randers købstad og blev begravet på den mosaiske kirkegård. Magnus Nathansen blev ved Niels Carl Magnussens dåb, ane nr. 4, udlagt som barnefader af Marie Elisabeth Sørensdatter (Melgaard), der blev født ca. 1794 i Futting, Thorsø sogn, Viborg amt. Hun døde d. 18/6 1865 i Ørsted (begravet d. 23/6, 73 år gl.) Ved sønnen Niels Carls dåb i 1824 står der at Marie Elisabeth tjente hos købmand Nathansen i Randers. Elisabeth Sørensdatter ankom til Ørsted i 1827 fra Randers for at tjene på Stenaltgård, og hun blev d. 3/10 1830 gift med Henrik Nicolaisen Rohde, der var husmand i Ørsted sogn, Randers amt. Henrik Rohde blev født d. 26/9 1792 i Randers by. Også han ankom til Ørsted i 1827 fra Randers. Han døde d. 20/6 1862 i Ørsted (begravet d. 25/6). Sammen fik Marie Elisabeth og Henrik Rohde 3 børn. Ved børnenes dåb er Marie Elisabeth indført med navnet Melgaard eller Meelgaard. Elisabeth kaldes i FT-1834 for Elisabeth Marie Mælgaard, ellers hedder hun konsekvent Sørensdatter. Magnus Nathansen benævnes i 1834 som købmand i Randers, i 1840 som slagtersvend hos broderen Jacob Nathansen i Randers. I 1845 bor han stadig hos Jacob, men er uden næringsvej. Magnus var ugift. I samme husstand bor deres mor, den angiveligt 101-årige Grethe Nathansen (Krese Julius/Levin).

14-15. Laurs Nielsen Kock, døbt d. 13/5 1802 i Rud sogn, Galten hrd., Randers amt. Han døde d. 21/10 1882 i Voldum (begr. d. 28/10 i Rud sogn, 81 år gl.). Han blev d. 10/12 1824 i Rud sogn gift med Ane Marie Pedersdatter, der blev døbt d. 20/4 1800 i Spørring, Århus amt. Hun nævnes i FT 1801 som 1 år gl. og da plejebarn hos sine bedsteforældre Hans Pedersen og hustru Anne Groesdatter i Spørring. I 1825 – et halvt år efter brylluppet – forlod Laurs Kok og Ane Marie Pedersdatter Rud sogn for at tage til hendes fødesogn Spørring. Medens de boede i Spørring blev datteren Mariane født. Kort tid efter tog familien tilbage til Rud, hvor de bosatte sig.
Laurs Nielsen var herefter tømrer i Hallendrup. Han nævnes først som indsidder, siden som husmand. I 1860 bor dattersønnen, Laurs Kock Magnussen (opkaldt efter sin morfar) hos dem. Forældrene var da flyttet til Ørsted sogn. Laurs Magnussen blev siden gift med Boline Hansen.
Laurs Nielsen Kock og Ane Marie Pedersdatter havde 4 børn.

Tip-oldeforældre
16-17. Søren Rasmussen Bjerregaard, født ca. 1747 (han var 42 i 1787 og 54 i 1801). Han døde 1828 (begr. d. 2/3, 78 år). Han blev d. 1/11 1785 i Koed gift med Karen Marie Gundersdatter, født ca. 1758. Hun døde i 1821 (begr. d. 9/4, 63¼ år). Søren Bjerregaard var gårdmand i Koed by og sogn.

18-19. Jochum Larsen. Født ca. 1765. Han var gift i Marie Magdalene sogn med Dorthe Baltzersdatter, født ca. 1768, vel i Marie Magdalene sogn.

20-21. Kendes ikke.

22-23. Kendes ikke.

24-25. Michael Nathan, født ca. 1755 i Tyskland (Preussisch Münden). Han døde d. 15/8 1814 (vel i Fredericia), bgr. Fredericia Mosaisk. Michael Nathan var slagtermester i Fredericia (nævnt i FT-1787 og 1801). Han var gift med Grethe/Krese Julius (Levin), der blev født ca. 1760 i Polen. Hun døde d. 5/6 1845 i Randers (begr. Randers Mosaiske kirkegård, angiveligt 102 år! Hun var dog kun 40 ved FT-1801). Efter Michael Nathans død flytter hele familien til Randers, hvor både datteren Edel og den yngste søn Isach i forvejen boede. Grethe Nathansen, som hun kaldes i folketællingerne, bor 1840 og 1845 hos sønnen, slagtermester Jacob Nathansen, i Randers Købstad. I denne husstand bor også den ugifte søn Magnus i 1845. Parret havde mindst 6 børn, hvoraf en, Julius, må være død ung. Der udover var der 1 datter og 4 sønner (Nathan, som blev farfar til Henri Nathansen, Jacob, Magnus og Isach Nathansen – sidstnævnte kendt som ”Fuldblods-Nathansen” og ”Gale Nathanson”).

26-27. Søren Sørensen (Melgaard), født ca. 1747 i Hvorslev, Viborg amt. Han døde d. 15/1 1824 og blev begravet d. 21/1 i Thorsø sogn, Houlbjerg hrd. Han var 2. gang gift med Birgitte Jørgensdatter, der blev døbt d. 2/2 1763 i Thorsø sogn, og hun døde d. 26/11 1816 sst. Søren Sørensen (Melgaard) var bonde og gårdboer i Futting, Thorsø sogn ved FT-1787, siden nævnes han som indsidder og daglejer.

28-29. Niels Christensen (Elgaard), født d. 12/6 1757 i Bramstrup, Rud sogn, Randers. Han døde d. 8/4 1820 i Rud sogn (begravet d. 16/4). Han blev d. 6/10 1792 i Rud sogn gift med Mette Laursdatter (Kok), der blev døbt d. 13/10 1767 i Bramstrup, Rud sogn. Mette Laursdatter døde d. 6/12 1857 og blev begravet d. 13/12, 90 år gl. i Rud sogn. Mette Laursdatter boede 1834 hos sønnen Christen Nielsen Elgaard, der da betegnes som “Selweierhuusmand og Dagleier”. 1840, 1845 og 1850 nævnes Mette Laursdatter som hospitalslem i nabosognet Voldum. Niels Christensen Elgaard var i 1801 jordløs husmand, snedker og tømmermand.

30-31. Peder Hansen, blev født 1778 i Trige sogn, Vester Lisbjerg hrd (døbt d. 3/5). Han døde d. 12/4 1859 i Spørring (begr. d. 21/4, 86 år!). Han blev gift ca. 1800 med Mariane Sørensdatter, der blev født i 1778 i Lyngaa sogn (døbt d. 8/2), Sabro hrd. Hun døde d. 27/3 1855 i Spørring (begr. d. 5/4, 79 år!). Peder Hansen var 1834, 1840 og 1845 husmand og daglejer i Spørring, 1850 aftægtsmand og i 1855 indsidder og fattiglem. Ved begges begravelse nævnes det at de havde været i ægteskabet i 54 år.

Tip-Tip-oldeforældre
32-33. Rasmus Bjerregaard, født ca. 1718. Han døde 1776 i Koed (begr. 58 år). Han var gift med NN, død 1776 (begr. d. 4/12  61 år).

34. Gunder Olsen. Født ca. 1724. Han var 1787 enkemand og indsidder hos søn og svigerdatter.

38-39. Baltzer Rasmussen, født ca. 1730. Han var husmand og tømrer i Marie Magdalene sogn, Sønderhald hrd. Han var gift med Maren Hansdatter, født ca. 1731.

48-51. Kendes ikke.

52-53. Søren Jensen (Melgaard), født ca. 1707. Bonde i Hvorslev sogn, Viborg Amt (søn af gårdfæster Jens Melgaard og hustru Else Madsdatter i Hvorslev). Han var gift med Sidsel Sørensdatter, der var født ca. 1710. Hun døde ca. 1763 (skifte d. 12/4 1766).
Der nævnes 5 børn i skiftet efter Sidsel.

54-55. Jørgen Simonsen, født 1724 i Futting (døbt d. 17/12 i Thorsø sogn) (søn af gårdfæster Simon Enevoldsen og ukendt hustru) og død 1782 i Thorsø (begr. d. 16/10). Han blev 2. gang d. 7/3 1762 i Skorup gift med Lisbeth/Elisabeth Christensdatter, der blev født 1729 i Skorup sogn, Århus amt (datter af gårdfæster i Grølsted, Skorup sogn, Christen Nielsen Degn og 1. hustru Karen Nielsdatter).
Hun døde d. 9/3 1800 i Thorsø sogn. Hun boede ved FT-1787 som enke hos datteren i Futting.
Jørgen Simonsen var bonde i Futting, Thorsø sogn, Viborg Amt. Han var gift 1. gang med Birthe Christensdatter, død ca. 1762 (skifte d. 13/2 1762). Der var 3 døtre i dette ægteskab.
I Jørgens og Elisabeths ægteskab var der følgende i hvert fald 4 børn.

56-57. Christen Christiansen (Elgaard), født ca. 1707 (vel i Nielstrup, Rud sogn, som søn af gårdfæster Christian Christensen, begravet d. 22/9 1749 i Nielstrup, Rud sogn og hustruen, der vistnok hed Maren Jensdatter). Christen Elgaard døde i maj 1766 i Rud sogn (begr. d. 1/6). Han var gårdmand, først i Nielstrup, siden i Bramstrup, Rud sogn. Han blev d. 18/12 1745 i Rud sogn, Galten hrd., gift med Maren Hansdatter, der må være født ca. 1720. Hun døde i januar 1775 (begr. d. 2/2). Følgende børn nævnes: Christian Christensen (Elgaard), døbt d. 13/3 1745 i Rud, Hans Christensen (Elgaard), døbt d. 24/6 1749 i Rud og død før 1787, og Niels Christensen (Elgaard), døbt d. 12/6 1757 i Rud, foruden to gange Maren, f. 2/10 1746 og d. 30/6 1752. Han var formentlig fæster af den gård, der ifølge Trap Danmark lå i Rud sogn og hed Elgård eller Elgården.

58-59. Laurs Nielsen Koch/Kok, blev født 1731 i Voldum, Galten hrd., Randers amt (søn af bonden Niels Pedersen Koch og hustru Mette Lauridsdatter) og han døde d. 25/8 1809 i Bramstrup, Rud sogn (begravet d. 30/8). Han blev gift d. 1/6 1760 i Rud sogn med Marie Cathrine Jensdatter, der er født omkring 1735. Foruden Mette havde de sønnen Niels, f. ca. 1760. I 1787 nævnes parret som hhv. 56 år, afbygger huusmand og 57 år. I 1801 nævnes parret som hhv. 71 år, “jorløs husmand og gaar i dagleye”, og 65 år gl. Ved sidstnævnte folketælling boede deres 5-årige datterdatter Katrine Nielsdatter hos dem.

60-61. Hans Pedersen, født ca. 1740, formentlig i Trige. Han blev d. 10/1 trolovet og den 14/3 1774 i Trige sogn gift med Anne Groesdatter, der blev født 1746 i Trige (døbt d. 25/9) (datter af Groes Jensen og hustru Maren Nielsdatter, død 1788, 85 år gl). Hun døde d. 12/12 1821 i Spørring (begr. d. 16/12). Hans Pedersen var husmand med jord i Spørring by, Spørring sogn, Vester Lisbjerg hrd., Århus amt. Han må være død før 1814, hvor kirkebogen starter.

62 ?  Søren Pedersen Smed, født ca. 1748. Han var gift med Mette Frandsdatter, født ca. 1740. Hun var gift 1. gang med NN. Søren og Mette får 1775 sønnen Christen og 1778 datteren Mariane i Lyngaa. Sønnerne  Peder og Jens, født hhv. 1772 og 1773 ses ikke født i Lyngaa. De yngre børn, Jacob og Ane Johanne ses heller ikke født i Lyngaa. I 1787 var Søren Pedersen gårdmand i Grundfør og i 1801 var han “byens smed” i Søften by og sogn.

63. kendes ikke.

Tip-3 oldeforældre
110-111. Christen Nielsen Degn, født 1695 i Grølsted, Skorup sogn (døbt d. 30/11). Han døde 1776 i Grølsted (begravet d. 22/3, 81 år og 5 måneder).
Han blev 1. gang d. 10/9 1719 i Skorup gift med Karen Nielsdatter af T….., død 1755 i Grølsted (skifte d. 19/11). Han blev gift 2. gang d. 24/5 1758 med sin kusines datter Maria Christensdatter Nymøller.

Tip-4 oldeforældre
220-221.
Niels Nielsen Degn, født ca. 1666 – formentlig i Skorup. Han døde 1742 (begravet d. 24/6, 76 år). Han blev gift d. 3/2 1689 med Anne Christensdatter fra Grølsted. Da Niels Degn og hans familie efterfølgende nævnes i Grølsted, Skorup sogn, kan man tænkes at han har giftet sig til en gård der. Formentlig gårdmand i Grølsted.

Tip-5 oldeforældre
440-441.
Niels Gregersen, født omkring 1620. Død senest 1683. Han blev gift med NN (Nielsdatter?). Der kendes 4 – måske 5 børn: Gregers, Inger, Niels, Maren og måske Bodil. Rækkefølgen på børnene kan være svær at sige nøjagtigt, men det ser ud til at Inger og Gregers er de ældste da de blev gift først og fik børn først.