Det er noget værre indavl

Gårdejer, sognerådsformand, folketingsmedlem, Peder Hansen, Bregnerød
Peder Hansen (1831-1883), Bregnerød
Sanger og troubadur, Povl Dissing, født Rasmussen
Povl Dissing, troubadur

Debatten om at forbyde fætter-kusine ægteskaber har kørt i nogle år, og for visse politikere har det været meget vigtigt at bruge et sådan forbud til at dæmme op for eventuelle “bivirkninger” i form at handicappede børn. Hos Dansk Folkeparti har man senere blødt lidt op og vil i stedet nøjes med at forbyde “kæde-fætter-kusine-ægteskaber”. At netop DF har dette på dagsordenen skyldes nok især, at fænomenet med ægteskaber mellem nært beslægtede i dag stadig er en del af visse indvandrer-kulturer, og dermed kan forbuddet selvfølgelig bruges til en form for kontrol af disse.
At vi selv i vores danske kultur før i tiden har haft fætter-kusine-ægteskaber i rimelig stor udstrækning, kan et blik i rigtig mange “sunde og raske” danskeres anetavler bevidne. I nogle kredse har ægteskaber mellem beslægtede været enten et økonomisk middel til at bevare ejendom og penge i en snæver kreds, eller det har været en nødvendighed fordi geografien har været med til at begrænse “udbudet” af ægtefæller.
Det er nok især velkendt at ægteskaber blandt beslægtede har været udbredt i f.eks. det danske kongehus og i mange, mange andre fyrstehuse. Men altså også blandt mere “almindelige”, velnærede bønder, uden egentlige geografiske begrænsninger.
På gården “Skovmosegård” i Bregnerød boede i 1800-tallet bonden Peder Hansen (1831-1883). Han blev født på gården “Paltholm” i Farum sogn som søn af gårdejer på “Paltholm” i Farum, Hans Nielsen (1805-1856) og hustru Ane Nielsen (1804-1833). Forældrene var begge født i Farum sogn og de var fætter og kusine. Faderens forældre var gårdmand på “Hvilebækgård” i Stavnsholt, Niels Larsen (1775-1833) og hustru – og kusine – Maren Pedersdatter (ca. 1768-1825), og moderens forældre var gårdmand på “Paltholm” Niels Rasmussen (1769-1847) og hustru Karen Larsdatter (1771-1822). Også disse var fætter og kusine.
Her er der altså tale om kæde-fætter-kusine-ægteskaber – oven i købet på begge sider. Farfaderen og mormoderen var begge børn af gårdmand og sognefoged i Stavnsholt, Lars Nielsen (1742-1817), som er kendt for den dagbog han førte i en årrække – en såkaldt “bonde-dagbog”, der nu er udgivet. Endvidere er morfars far, Rasmus Nielsen (1737-1787) og farmors mor, Mette Nielsdatter (1735-1807) søskende til Lars Nielsen. Dette betyder at parret Niels Olsen (1705-1754) og hustru Inger Rasmusdatter (1711-1766) optræder 4 gange blandt Peder Hansen tip-oldeforældre.
Betyder denne form for “indavl” at denne Peder Hansen var en forkrøblet og uduelig vanskabning? Tilsyneladende ikke, for han var både sognefoged/sognerådsformand, amtsrådsmedlem samt medlem af Folketinget, og de tillidshverv var han næppe valgt til hvis ikke han var både dygtig og begavet. I øvrigt var han selv gift med sit næstsøskendebarn, Sophie Olsdatter (f. 1836), der også havde Niels Olsen og hustru indtil flere gange blandt sine aner.
En anden – nulevende – nær slægtning til gårdejer Peder Hansen er den kendte sanger og “troubadour”, Povl Dissing (født Rasmussen i 1938 i Stavnsholt). Han stammer på fædrene side ligeledes fra de samme slægter som ovennævnte. Hans tip-2 oldefar (farfars farfars far) er nævnte sognefoged Lars Nielsen (1742-1817). Lars Nielsen og hustru optræder i alt 5 gange på anetavlen (1 gang blandt tip-2 oldeforældrene, 3 gange blandt tip-3 oldeforældrene og 1 gang blandt tip-4 oldeforældre). Desuden findes Lars’ brødre Rasmus og Peder hver 1 gang på anetavlen. Rasmus’ hustru, Ane Hansdatter, var i øvrigt halvsøster til Lars Nielsens hustru, Maren Pedersdatter.
Lignende eksempler på dygtige, kreative og kompetente personer, der har mange gengangere blandt forfædrene (anesammenfald) kan man sikkert finde mange af, og man kan derfor ikke bare gøre fætter-kusine-ægteskaber til et “no go”, af frygt for alverdens nedarvede dårligdomme. Det kan også tænkes at der kunne akkumuleres nogle rigtig gode egenskaber i disse personer.

2 comments

  1. Det er nok værd her at bemærke at nævnte Rasmus Nielsen (1737-1787), der var fæstegårdmand på gården “Paltholm” i Farum og hans hustru Ane Hansdatter, også var forældre til en anden person, der blev “noget ved musikken”. Deres yngste søn var nemlig auditør og komponist Poul Edvard Rasmussen (1776-1860), der blev kendt som komponist af melodien til visen “Danmark, dejligst vang og vænge”, der specielt i midten af 1800-tallet vandt popularitet i tidens nationalromantiske atmosfære med de to Schlesvigske krige. Visens tekst var ganske vist skrevet i 1600-tallet af en sjællands præst, Laurids Kok, til Peder Syv’s visesamling, og selv om Poul Edvard Rasmussens melodi blev komponeret i 1811 og anvendt af blandt andre Adam Oehlenschläger, var det først i 1840’erne at det blev kendt at Poul Edvard Rasmussen var melodiens komponist. Før da havde melodien været anset for at være en gammel folkemelodi.
    Poul Edvard Rasmussen hed oprindeligt blot Poul Rasmussen. Han var tidligt blevet faderløs, men via Farums sognepræst, Henrik Kampmann, fik dennes ven, Efterslægtsskolens inspektør, Edvard Storm, der fattede omsorg for den kvikke knægt. Som en slags plejesøn blev han knyttet til Edvard Storm og fik mulighed for at studere til jurist. Poul kom til at arve Edvard Storm mod at antage dennes fornavn i sit eget navn og blev derfor til Poul Edvard Rasmussen. P. E. Rasmussen virkede som auditør ved Søetatens kombinerede ret, og tillige assessor i Københavns Fattigvæsens Politiret. Han blev dog afskediget 1809, bl.a. pga. en skade fra bombardementerne i 1807 og fordi hans psyke ikke egnede sig til arbejdet. Fra 1813 boede han i Farum og ernærede sig bl.a. som huslærer. Han levede ugift og blev betragtet som en særling. Han døde i 1860 for egen hånd ved at hænge sig i vinduessprossen. Posthumt blev han udnævnt som Ridder af Dannebrog.
    Se bl.a. http://www.gravsted.dk/person.php?navn=perasmussen

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *