Udkast til anetavle for komponisten Adolf Riis-Magnussen

Denne anetavle har ikke tidligere været offentliggjort. Der er indenfor de seneste år foretaget fornyede undersøgelser af oprindelsen af ane nr. 16, Michael Nathan, der var slagter i Fredericia, men stammede fra Minden/Münden i Tyskland. Derfor fortjener anetavlen at blive publiceret her i SLÆGTSMAGASNET.
Adolf Riis-Magnussen er beslægtet med forfatteren Henri Nathansen, der var oldesøn af nævnte Michael Nathan. Han er tillige fætter til (film)fotograf og opfinder Rasmus Bjerregaard, se her of her. Via ane nr. 4 & 5 har han yderligere anefællesskab med koreografen Jan Borall.
En fin artikel af journalisten Bent Blüdnikow om familien Nathansen fra Randers findes her. Du kan også læse om familien her.
Via ane nr. 18 & 19, Søren Sørensen Melgaard og hustru Birgitte Jørgensdatter, har Riis-Magnussen anefællesskab med cykelrytter Ole Pingel, tidligere politiker Karen Hækkerup, samt frikirkepræst og bibelsmugler H. K. Neerskov.
Gennem ane nr. 22 & 23 har Riis-Magnussen anefællesskab med museumsinspektør Otto Mørkholm, kunstmaler Karl Nielsen, arkitekt Arne Gravers, møbelarkitekt Ejner Larsen, drabschef Knud Hornslet, højesteretsdommer Mogens Hornslet, og landsholdsfodboldspiller, senere træner Lars Lundkvist.
Via ane nr. 312-313, Niels Gregersen, har Riis-Magnussen anefællesskab med cykelkommentator, filminstruktør og forfatter Jørgen Leth (f. 1937), skuespiller Aksel Erhardsen (1927-2010), ishockeyspiller- og træner Per Holten Møller (f. 1952), kunstmaler Jens Møller-Jensen (1869-1948), dennes søn arkitekt Viggo Møller-Jensen (1907-2003) og dennes søn igen industriel designer Jens Møller-Jensen (1938-2024), teolog og forfatter Joakim Garff (f. 1960), erhvervsjournalist og forfatter Birgitte Erhardtsen, komponist Leif Thybo (1922-2001), journalist og redaktør Jens Anton Jensen (1862-1927), forfatter Erik Valeur (f. 1955), filmpioner Thomas S. Hermansen (1867-1930), håndboldspilleren, “Verdens bedste målmand” Erik Holst (f. 1938), tv-værten Camilla Miehe-Renard (f. 1965), scenografen Søren Frandsen og forfatter Kelvin Lindemann (1911-2004).

Anetavle for komponisten Adolf Riis-Magnussen

Proband
Fritz Adolf Marinus Riis-Magnussen, født d. 26/6 1883 i København, Skt. Johannes sogn. Navneforandring til Riis-Magnussen 1904. Han døde d. 11/8 1950 i Nr. Asmindrup. Han var organist og komponist. Sven Lunn skriver i Dansk Biografisk Leksikon:
Da Riis-Magnussen forlod Slomans Skole med 4. klasses hovedeksamen blev han sat i boghandlerlære, men forlod denne vej for efter tilskyndelse af Orla Rosenhoff at kaste sig over musikken. Rosenhoff læste teori med ham et par år, hvorpå han studerede teori hos Carl Nielsen, der fik afgørende indflydelse på hans videre udvikling. Samtidig gik han til orgelspil hos Edgar Henrichsen og klaver hos Henrik Knudsen, og en overgang var han elev i kirkemusik hos Thomas Laub. Han foretog studierejser – bl.a. på det anckerske legat som han modtog i 1924 – til Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og England. 1920 blev han, der i sine yngre år i øvrigt udfoldede en omfattende pædagogisk virksomhed, organist ved Thomas kirke på Frederiksberg. Her var han ansat til sin død. Fra 1924 var han i en årrække medlem af bestyrelsen for dansk organist- og kantorforbund. 1934 fik han P. E. Lange-Müllers stipendium. Adolf Riis-Magnussen er navnlig kendt som sangkomponist.
Han har desuden komponeret orkester- og kammermusik, korværker og talrige solosange med klaver, siden han debuterede i 1910. Det var typisk romancer og folkelige sange efter sin læremesters (Carl Nielsens) idealer. Af titler kan her nævnes: Aaliv (tekst af Viggo Stuckenberg); »Tre jyske Viser« (Tekst af Anton Berntsen): Mi Kuen, Snak, og Gammel-Magrete; Vinterlandskab, samt melodi til En Lærke Letted’. Han har skrevet en strygekvartet i h-mol, Symfonisk Suite, opus 3 for orkester (1916), og korværket Colombus, opus 12 (1922).
Adolf Riis-Magnussen blev 1920 gift med Sofie Amalie Bense (1890-1963), der var datter af sten- og billedhugger Bernhardt Gabriel Bense og hustru Helene Marie Sofie Alma Rasmussen.

Forældre
2-3. Henrik Sophus Magnussen, døbt d. 24/11 1851 i Hallendrup, Rud sogn. Han døde d. 21/4 1946 på Onsgårdsvej 7A i Hellerup (begravet d. 25/4 i Brønshøj, 94 år). Gift med Engeline Marie Christine Riis, født d. 2/11 1852 i Nylarsker, Bornholm (døbt d. 19/12). Hun døde 1940. Ægteskabet ophævet. Drejermester i København. Bosat i Krystalgade 7 indtil ca. 1876, derefter flyttet til Dossering nr. 6. I 1916 og endnu i 1930 bor Henrik på adressen Nørre Farimagsgade 55, 1. Ved disse to folketællinger angives Henrik Sophus Magnussen som forhenværende møbelhandler. I 1940 boede han på Onsgårdsvej 7A i Hellerup med sin svenske husbestyrerinde og hendes søn. I 1930 boede Engeline stadig på Dosseringen i nr. 24 med sønnen Adolph (probanden).

Bedsteforældre
4-5. Niels Carl Magnussen, født d. 6/10 1824 i Randers. Død d. 5/3 1921 i Ørsted sogn. Drejermester. Han blev d. 29/12 1848 i Rud sogn, Galten hrd., Randers amt, gift med Mariane Laursdatter, født d. 20/11 1827 i Spørring, Århus amt. Hun døde d. 27/8 1894 i Ørsted (begr. d. 2/9). Niels Carl fulgte med moderen til Ørsted i 1827. I 1840 var han lærling hos kunstdrejermester Sønderhausen i Randers og i 1845 var han lærling hos morbroderen, drejermester Søren Sørensen Melgaard i Skive. Efter nogle år i Rud sogn vendte familien tilbage til hans hjemsogn, Ørsted, hvor Niels Carl Magnussen nedsatte sig som drejermester. Der var 12 børn i ægteskabet.
Dette par er også forfædre til koreograf Jan Borall samt filmfotograf og opfinder Rasmus Bjerregaard.

6-7. Hans Riis, født d. 18/10 1825 i Rutsker sogn (døbt d. 23/10). Møller i Arnager fiskerleje, Nylarsker sogn. Han blev d. 6/11 1844 i Nylarsker gift med Ane Kirstine Jørgensen, født 1820 i Klemensker (døbt d. 29/8). De havde 3 børn: Julius Peter Riis (født 1850), Engeline Riis (født 1852) og Hans Andreas (født 1859).

Oldeforældre
8-9. Magnus Nathansen, født d. 6/4 1793 i Fredericia. Han døde d. 27/8 1857 i Randers købstad og blev begravet på den mosaiske kirkegård. Magnus Nathansen blev ved Niels Carl Magnussens dåb, ane nr. 4, udlagt som barnefader af Marie Elisabeth Sørensdatter (Melgaard), der blev født ca. 1794 i Futting, Thorsø sogn, Viborg amt. Hun døde d. 18/6 1865 i Ørsted (begravet d. 23/6, 73 år gl.) Ved sønnen Niels Carls dåb i 1824 står der at Marie Elisabeth tjente hos købmand Nathansen i Randers. Elisabeth Sørensdatter ankom til Ørsted i 1827 fra Randers for at tjene på Stenaltgård, og hun blev d. 3/10 1830 gift med Henrik Nicolaisen Rohde, der var husmand i Ørsted sogn, Randers amt. Henrik Rohde blev født d. 26/9 1792 i Randers by. Også han ankom til Ørsted i 1827 fra Randers. Han døde d. 20/6 1862 i Ørsted (begravet d. 25/6). Sammen fik Marie Elisabeth og Henrik Rohde 3 børn. Ved børnenes dåb er Marie Elisabeth indført med navnet Melgaard eller Meelgaard. Elisabeth kaldes i FT-1834 for Elisabeth Marie Mælgaard, ellers hedder hun konsekvent Sørensdatter. Magnus Nathansen benævnes i 1834 som købmand i Randers, i 1840 som slagtersvend hos broderen Jacob Nathansen i Randers. I 1845 bor han stadig hos Jacob, men er uden næringsvej. Magnus var ugift. I samme husstand bor deres mor, den angiveligt 101-årige Grethe Nathansen (Krese Julius/Levin).

10-11. Laurs Nielsen Kock, døbt d. 13/5 1802 i Rud sogn, Galten hrd., Randers amt. Han døde d. 21/10 1882 i Voldum (begr. d. 28/10 i Rud sogn, 81 år gl.). Han blev d. 10/12 1824 i Rud sogn gift med Ane Marie Pedersdatter, der blev døbt d. 20/4 1800 i Spørring, Århus amt. Hun nævnes i FT 1801 som 1 år gl. og da plejebarn hos sine bedsteforældre Hans Pedersen og hustru Anne Groesdatter i Spørring. I 1825 – et halvt år efter brylluppet – forlod Laurs Kok og Ane Marie Pedersdatter Rud sogn for at tage til hendes fødesogn Spørring. Medens de boede i Spørring blev datteren Mariane født. Kort tid efter tog familien tilbage til Rud, hvor de bosatte sig.
Laurs Nielsen var herefter tømrer i Hallendrup. Han nævnes først som indsidder, siden som husmand. I 1860 bor dattersønnen, Laurs Kock Magnussen (opkaldt efter sin morfar) hos dem. Hans forældrene var da flyttet til Ørsted sogn. Laurs Magnussen blev siden gift med Boline Hansen. Laurs Nielsen Kock og Ane Marie Pedersdatter havde 4 børn.

12-13. Hans Riis, født (vistnok d. 28/4) 1794 i Klemensker. “Stælejer” og møller i Nylarsker. Han døde d. 10/4 1871. Han blev d. 16/1 1819 i Klemensker gift med Karen Marie Mortensdatter, født ca. 1789 i Klemensker. Hun døde d. 15/9 1866. De havde børnene: Caroline Hansen Riis (født 1822 i Rutsker), Jens Koefoed Riis (født 1824 i Rutsker), Hans Riis (født 1825 i Rutsker), Jørgen Kofoed Riis (født ca. 1830 i Klemensker), Margrethe Cathrine Riis (født ca. 1820 i Klemensker), Karen Marie Riis (født ca. 1834 i Klemensker).

14-15. Jørgen Jørgensen, født ca. 1793 i Rø sogn. Død d. 21/7 1874 i Klemensker. Husmand og daglejer i Klemensker. Han blev d. 6/3 1815 i Klemensker gift med Karen Kirstine Hansdatter, født ca. 1796 i Klemensker. Død d. 26/11 1865 i Klemensker (begr. d. 4/12).

Tip-oldeforældre
16-17. Michael Nathan (Minden), født 1753 i ”Preussisch Münden”, dvs. Minden i Tyskland. Han døde d. 15/8 1814, begravet Fredericia Mosaisk. Michael Nathan var slagtermester i Fredericia (nævnt i FT-1787 og 1801). Han var gift med Grethe/Krese Julius (Levin), der blev født ca. 1760 i Polen. Hun døde d. 5/6 1845 i Randers (begravet på Randers Mosaiske kirkegård, angiveligt 102 år! Hun var dog kun 40 ved FT-1801). Den 18/9 1804 får Michael Nathan kgl.bevilling på “at opholde sig i Fredericia og på lovlig måde nære sig når han har erlagt 20 rdl. til byens kæmnerkasse”. Efter hans død flytter hele familien til Randers, hvor både datteren Edel og den yngste søn Isach i forvejen boede. Grethe Nathansen, som hun kaldes i folketællingerne, bor 1840 og 1845 hos sønnen, slagtermester Jacob Nathansen, i Randers Købstad. I denne husstand bor også den ugifte søn Magnus i 1845.
Dette par er også aner til forfatteren Henri Nathansen.

18-19. Søren Sørensen (Melgaard), født ca. 1747 i Hvorslev, Viborg amt. Han døde d. 15/1 1824 og blev begravet d. 21/1 i Thorsø sogn, Houlbjerg hrd. Han var 2. gang gift med Birgitte Jørgensdatter, der blev døbt d. 2/2 1763 i Thorsø sogn, og hun døde d. 26/11 1816 sst. Søren Sørensen (Melgaard) var bonde og gårdboer i Futting, Thorsø sogn ved FT-1787, siden nævnes han som indsidder og daglejer.
Dette par er også aner til cykelrytter Ole Pingel, tidl. minister Karen Hækkerup, samt frikirkepræst og forfatter H. K. Neerskov.

20-21. Niels Christensen (Elgaard), født d. 12/6 1757 i Bramstrup, Rud sogn, Randers. Han døde d. 8/4 1820 i Rud sogn (begravet d. 16/4). Han blev d. 6/10 1792 i Rud sogn gift med Mette Laursdatter (Kok), der blev døbt d. 13/10 1767 i Bramstrup, Rud sogn. Mette Laursdatter døde d. 6/12 1857 og blev begravet d. 13/12, 90 år gl. i Rud sogn. Mette Laursdatter boede 1834 hos sønnen Christen Nielsen Elgaard, der da betegnes som “Selweierhuusmand og Dagleier”. 1840, 1845 og 1850 nævnes Mette Laursdatter som hospitalslem i nabosognet Voldum. Niels Christensen Elgaard var i 1801 jordløs husmand, snedker og tømmermand.

22-23. Peder Hansen, blev født 1778 i Trige sogn, Vester Lisbjerg hrd (døbt d. 3/5). Han døde d. 12/4 1859 i Spørring (begr. d. 21/4, 86 år!). Han blev gift ca. 1800 med Mariane Sørensdatter, der blev født i 1778 i Lyngaa sogn (døbt d. 8/2), Sabro hrd. Hun døde d. 27/3 1855 i Spørring (begr. d. 5/4, 79 år!). Peder Hansen var 1834, 1840 og 1845 husmand og daglejer i Spørring, 1850 aftægtsmand og i 1855 indsidder og fattiglem. Ved begges begravelse nævnes det at de havde været i ægteskabet i 54 år.
Dette par er også aner til museumsinspektør Otto Mørkholm, kunstmaler Karl Larsen, arkitekt Arne Gravers, møbelarkitekt Ejner Larsen, drabschef Knud Hornslet, højesteretsdommer Mogens Hornslet, og landsholdsfodboldspiller, senere træner Lars Lundkvist.

24-25. Hans Hansen Riis/Ries/Reese, født ca. 1764 i Klemensker. Han døde d. 18/11 1848 (vel i Nylarsker). Han blev omkring 1793 gift med Margrethe Jensdatter, der blev født d. 5/3 1761 i Klemensker. Hun døde d. 5/3 1834 i Klemensker (begr. d. 12/3). Hans Hansen var 1801 husmand med jord i Klemensker og ”ved Herreds Comp.”.

26-27. Morten Mortensen, født ca. 1759. Død d. 14/10 1839. Han var gift med Annicke Cathrine Christensen Tranberg, født ca. 1767. Hun døde d. 19/6 1839. Han var 1801 husbond og national soldat.

28-29. ?Jørgen Hansen, født ca. 1754. Selvejergårdmand i Rø. Han var gift med Maren Hansdatter, født ca. 1768.

30-31 Kendes ikke.

Tip-Tip-oldeforældre
32-33. Nathan Michel Spanier, født 1716 i Minden, Tyskland. Død 1783 i Minden. Slagter i Minden. Søn af Michel Nathan Spanier. Han blev gift med Hanne Magnus, født ca. 1727 og død d. 1/7 1801 i Fredericia. Nathan ”rådede over en tilladelse til at slå sig ned som ordinarius fra år 1747, som også hans far Michel Nathan havde haft før ham”. Slægten stammede oprindeligt fra Spanien, men havde boet i Bielefeld. Slægten førtes via en Salomon Spanier fra Bielefeld, der kom til Minden, tilbage til dennes far Marcus Spanier, der nævnes 1655 i Bielefeld.
https://www.facebook.com/profile.php?id=100063753273962

34-35. Julius Levin Abraham, født ca. 1735. Indvandret før 1765 til Fredericia, Danmark. Lærer og skoleholder ved ”den jødiske nation”. Han blev gift med Fegelye Philipdatter, født omkring 1733. Hun gift 1. gang med NN.

36-37. Søren Jensen (Melgaard), født ca. 1707. Bonde i Hvorslev sogn, Viborg Amt (søn af gårdfæster Jens Melgaard og hustru Else Madsdatter i Hvorslev). Han var gift med Sidsel Sørensdatter, der var født ca. 1710. Hun døde ca. 1763 (skifte d. 12/4 1766).
Der nævnes 5 børn i skiftet efter Sidsel.

38-39. Jørgen Simonsen, født 1724 i Futting (døbt d. 17/12 i Thorsø sogn) (søn af gårdfæster Simon Enevoldsen og ukendt hustru) og død 1782 i Thorsø (begr. d. 16/10). Han blev 2. gang d. 7/3 1762 i Skorup gift med Lisbeth/Elisabeth Christensdatter, der blev født 1729 i Skorup sogn, Århus amt (datter af gårdfæster i Grølsted, Skorup sogn, Christen Nielsen Degn og 1. hustru Karen Nielsdatter). Hun døde d. 9/3 1800 i Thorsø sogn. Hun boede ved FT-1787 som enke hos datteren i Futting.
Jørgen Simonsen var bonde i Futting, Thorsø sogn, Viborg Amt. Han var gift 1. gang med Birthe Christensdatter, død ca. 1762 (skifte d. 13/2 1762). Der var 3 døtre i dette ægteskab.
I Jørgens og Elisabeths ægteskab var der følgende i hvert fald 4 børn.

40-41. Christen Christiansen (Elgaard), født ca. 1707 (vel i Nielstrup, Rud sogn, som søn af gårdfæster Christian Christensen, begravet d. 22/9 1749 i Nielstrup, Rud sogn og hustruen, der vistnok hed Maren Jensdatter). Christen Elgaard døde i maj 1766 i Rud sogn (begr. d. 1/6). Han var gårdmand, først i Nielstrup, siden i Bramstrup, Rud sogn. Han blev d. 18/12 1745 i Rud sogn, Galten hrd., gift med Maren Hansdatter, der må være født ca. 1720. Hun døde i januar 1775 (begr. d. 2/2). Følgende børn nævnes: Christian Christensen (Elgaard), døbt d. 13/3 1745 i Rud, Hans Christensen (Elgaard), døbt d. 24/6 1749 i Rud og død før 1787, og Niels Christensen (Elgaard), døbt d. 12/6 1757 i Rud, foruden to gange Maren, f. 2/10 1746 og d. 30/6 1752. Han var formentlig fæster af den gård, der ifølge Trap Danmark lå i Rud sogn og hed Elgård eller Elgården.

42-43. Laurs Nielsen Koch/Kok, blev født 1731 i Voldum, Galten hrd., Randers amt (søn af bonden Niels Pedersen Koch og hustru Mette Lauridsdatter) og han døde d. 25/8 1809 i Bramstrup, Rud sogn (begravet d. 30/8). Han blev gift d. 1/6 1760 i Rud sogn med Marie Cathrine Jensdatter, der er født omkring 1735. Foruden Mette havde de sønnen Niels, f. ca. 1760. I 1787 nævnes parret som hhv. 56 år, afbygger huusmand og 57 år. I 1801 nævnes parret som hhv. 71 år, “jorløs husmand og gaar i dagleye”, og 65 år gl. Ved sidstnævnte folketælling boede deres 5-årige datterdatter Katrine Nielsdatter hos dem.

44-45. Hans Pedersen, født ca. 1740, formentlig i Trige. Han blev d. 10/1 trolovet og den 14/3 1774 i Trige sogn gift med Anne Groesdatter, der blev født 1746 i Trige (døbt d. 25/9) (datter af Groes Jensen og hustru Maren Nielsdatter, død 1788, 85 år gl). Hun døde d. 12/12 1821 i Spørring (begr. d. 16/12). Hans Pedersen var husmand med jord i Spørring by, Spørring sogn, Vester Lisbjerg hrd., Århus amt. Han må være død før 1814, hvor kirkebogen starter.

46-47. Søren Pedersen (Smed), født ca. 1748. Han var gift med Mette Frandsdatter, født ca. 1740. Hun var 1. gang gift med NN. Søren og Mette får 1775 sønnen Christen og 1778 datteren Mariane i Lyngaa sogn. Sønnerne Peder og Jens, født hhv. ca. 1772 og 1773 ses ikke født i Lyngaa. De yngre børn, Jacob og Ane Johanne ses heller ikke født i Lyngaa. I 1787 var Søren Pedersen gårdmand i Grundfør og 1801 var han “byen smed” i Søften by og sogn.

48. ?? Hans Reese/Riis

49. Kendes ikke

50. ?? Jens Jensen.

51. Kendes ikke.

52-53. Morten Mortensen, født 1711 i Klemensker (søn af Morten Pedersen Høg, død 1712 og hustru Maren Bærildsdatter). Gift med Margrethe Pedersdatter, født ca. 1723.

54-55. Christen Hansen Tranberg. Født ca. 1737 i Kelsebygård, Østerlars (søn af Hans Espersen og hustru Anne Gothine Hansdatter Tranberg). Død d. 13/4 1791 i Lille Hallegård, Klemensker. Han var gift med Maren Marie Jørgensen, født d. 14/10 1742 i Aspesgård i Åker sogn (datter af Jørgen Nielsen og hustru Anniche Olsdatter). Hun døde d. 18/3 1817 i Lille Hallegård.

56-57. Kendes ikke

58-59. Hans, der var gift med ?Giertrud Hansdatter. Født ca. 1728. Hun boede 1801 hos datteren og svigersønnen i Rø.

60-61. Kendes ikke.

62-63. Kendes ikke.

Tip-3 oldeforældre
78-79. Christen Nielsen Degn, født 1695 i Grølsted, Skorup sogn (døbt d. 30/11). Han døde 1776 i Grølsted (begravet d. 22/3, 81 år og 5 måneder).
Han blev 1. gang d. 10/9 1719 i Skorup gift med Karen Nielsdatter af T….., død 1755 i Grølsted (skifte d. 19/11). Han blev gift 2. gang d. 24/5 1758 med sin kusines datter Maria Christensdatter Nymøller.

Tip-4 oldeforældre
156-157.
Niels Nielsen Degn, født ca. 1666 – formentlig i Skorup. Han døde 1742 (begravet d. 24/6, 76 år). Han blev gift d. 3/2 1689 med Anne Christensdatter fra Grølsted. Da Niels Degn og hans familie efterfølgende nævnes i Grølsted, Skorup sogn, kan man tænkes at han har giftet sig til en gård der. Formentlig gårdmand i Grølsted.

Tip-5 oldeforældre
312-313.
Niels Gregersen, født omkring 1620. Død senest 1683. Han blev gift med NN (Nielsdatter?). Der kendes 4 – måske 5 børn: Gregers, Inger, Niels, Maren og måske Bodil. Rækkefølgen på børnene kan være svær at sige nøjagtigt, men det ser ud til at Inger og Gregers er de ældste da de blev gift først og fik børn først.

 

Kilder: Kirkebøger på AO, folketællinger på AO og DDA, familysearch.
Litteratur: Dansk Biografisk Leksikon (DBL 3), Julius Margolinsky; Jødiske Dødsfald i Danmark, Henning Hall; På gennemrejse – en fortælling om jøderne i Randers.
NobleCircles.com